Denne vejledning beskriver hvordan man renser og imprægnerer en softtop på en Roadster model 452, dog kan vejledningen sagtens bruges til alle smarter med soft-top eller kabriolet.
Der kan fås flere forskellige produkter til at rengøre og imprægnere en softtop. Smart har også lavet et "soft top care set", som kan bestille gennem de autoriserede forhandlere og har bestillingsnummer 0009460 V001 0000.

Dette kit indeholder næsten alt hvad du skal bruge, nemlig rengøringsmiddel, en stiv børste, imprægneringsspray og en microfiber klud.

Start med at vaske bilen som normalt for at fjerne det værste snavs.
Lad softtoppen tørre lidt, inden man sprayer "Soft-top Hood Cleaner" på.

Lad det virke i en 1-2 minutter inden man med den medfølgende børste, som man lige har sprøjtet lidt "soft-top hood cleaner" på, prøver at komme godt og grundigt ned i soft-toppen.

Når hele softtoppen er behandlet, skylles den grundigt med vand.

Nu skal den tørre inden den skal imprægneres. Mens man venter på at den tørrer kan man gøre klar til at imprægneringen. Det kan kraftigt anbefales at afdække alt andet end softtoppen, da inprenerings sprayen kan ødelægge lakken.

Når softtoppen er tør og alt det øvrige af afdækket, sprayes imprægneringsvæsken først på den ene led, lad det tørre lidt, og spray derefter på den anden led. Når det er tørt er det blot at fjerne afdækningen og nyde resultatet af en helt ren soft-top.

God fornøjelse.
Vi har 4 gæster gæst(er) og ingen medlemmer medlem(er) online
Er du ny bruger på smartmani.dk og vil du gerne have en konto? Du kan registre dig ved at bruge "Registrer" under login boksen, eller du kan registrere dig ved at logge ind med din facebook-konto.
Hvis du har en Facebook-konto, kan du registrere dig ved at klikke på Facebook-ikonet. Din brugerkonto på smartmani bliver automatisk oprettet.
Herefter kan du altid logge ind med din Facebook-konto via Facebook-ikonet.