Interiør - smart fortwo 451

Dørhøjtalere, udskiftning

Oprettet: 22. januar 2012
smart fortwo 451» Kategori: Interiør
Visninger: 6515

Denne vejledning beskriver hvordan man udskifter eller monterer dørhøjtaler i en smart fortwo model 451.

Værktøj der skal bruges er: Skarp kniv, en torx-10 samt lærredstape (Gaffatape) i en god kvalitet.

Dørhøjtalerne i en smart fortwo 451 er monteret udefra, dvs. at man skal have dørpanelet afmonteret for at komme ind til højtaleren. Se her hvordan du først afmontere sidespejlet og derefter afmontere dørpanelet.

Når dørpanelet er afmonteret kan du se den grå afdækning, denne sikre at der ikke kommer vand m.m. ind på intersiden af døren. føl dig frem til højtaleren som er ca. der hvor de grønne cirkler er tegnet.

Når du har fundet højtaleren skal du skære et kryds i afdækningen med centrum lige hvor højtaleren er. Brug en god skarp skalpel eller hobbykniv.

"snittet" skal være så lille som muligt med stadig så stort at du kan komme til de 4 torx-10 skruer i hvert hjørne af højtaleren.

Start med at afmontere stikket, dette gøres ved at presse de 2 låse-tappe ind i hver side af stikket og træk ud. (På billedet herunder er stikket allerede afmonteret, men pilene indikere hvor tappene sidder når stikket er monteret)

Dernæst skal de 4 skruer der holder selve højtaleren skrues ud. Der er ikke meget plads men en mulighed er at bruge en torx-10 bits i en bitsholder, denne fylder ikke meget og da skruerne ikke sidder så stramt er det ingen problem at skrue dem ud.

Nu kan højtaleren tages ud.

Hvis man sammenligner den originale og den højtaler der er med det originale sound-system, er der visuelt en lille forskel. Heldigvis er der lydmæssigt en rimelig stor forskel.

Hvis man vil sætte en anden højtaler i er det også muligt, da det er en "standard" 16cm højtaler men dybden må ikke være ret over 56mm, ellers er der ikke plads til ruden når denne er rullet helt ned. Bemærk at de 56mm ikke er den "normale" byggedybde, se tegning herunder.

Når den nye højtaler skal monteres, er det bare i omvendt rækkefølge, placer højtaleren så hullerne til skruerne passer, skru de 4 torx-10 skruer i, og monter stikket.

Afprøv højtaleren inden du går videre.

Nu skal den grå afdækning lappes, dette gøres med en god kvalitet lærreds-tape såkaldt gaffatape. Sørg for at presse det på plads så det også sidder perfekt selv efter lang tid. (Billig kvalitet gaffatape vil tørre ud og falde af over tid.)

Nu skal dørpanelet og sidespejlet monteres igen inden det er tid til en prøvetur.

God fornøjelse.

Senest opdateret: Mandag, 06. januar 2014 09:14
  Du er her:   Forsidesmart fortwo 451InteriørDørhøjtalere, udskiftning

Søg

Log ind

Hvem er online

Vi har 21 gæster og ingen medlemmer online

Sådan kommer du i gang

Ny bruger?

Er du ny bruger på smartmani.dk og vil du gerne have en konto? Du kan registre dig ved at bruge "Registrer" under loginboksen, eller du kan registrere dig ved at logge ind med din facebook-konto.

Facebook
Twitter