Exteriør - smart fortwo 451

Sænkning bag

Oprettet: 15. august 2012
smart fortwo 451» Kategori: Exteriør
Visninger: 8674

Denne vejledning beskriver hvordan man kan udskifte de bagerste fjedre på en smart fortwo model 451.

Der findes flere forskellige motoder, men denne er afprøvet og den fungere. Det er en relativt nem operation, specielt hvis man har det helt rigtige værktøj.

Der skal bruges en "indvendig" torx top E14 og E18 samt en 18mm gaffelnøgle. Hvis man dertil har adgang til en god luftnøgle så er man godt på vej.

Man skal starte med at sætte smarten op på en lift eller donkraft samt afmontere baghjulet. Da man skal kunne hæve og sænke bagvangen, skal man også bruge en donkraft monteret under vangen som vist på billedet.

Først skal bolten på tværarmen afmonteres. Hæv den bagerste donkraft så fjederen er presset helt sammen. Det gør det meget nemmere at afmontere bolten. Der sidder både en møtrik som skal holdes kontra på med en 18mm gaffelnøgle. Selve bolten fjernes med en E18 top.

Næste trin er at afmontere bolten i bunden af støddæmperen. Da den sidder beskyttet bag en plastafdækning skal denne først afmontres ved at pille plast spliten ud som er markeret med grønt for derefter at fjerne hele afdækningen.

Sænk bag-vangen vha. den bagerste donkraft lige indtil dæmperen ikke strækkes længere, det vil aflaste spændingen i bolten så den er nemmere at skrue ud. Brug en E14 til at fjerne bolten

Når bolten er fjernet så kan hele bag-vangen sænkes yderligere så meget at man relativt nemt kan pille fjederen ud og erstatte af den men en ny. Læg mærke til at dæmperen går fri af vangen og derfor kan vangen sænkes mere end normalt.(grøn cirkel)

Nu er det bare at montere det igen i omvendt rækkefølge.

Start med at løfte vangen så bolten i bunden af dæmperen kan monteres, derefter løftes vangen yderligere således at tvær armen kan monteres. Bemærk at vangen skal løften så meget som muligt for nemt at kunne montere bolten igen.

Boltene skal spændens med følgende moment:

Dæmper bolt = 70 Nm

Tværarm bolt = 90 Nm 

Monter hjulet igen (husk at spænde hjulbolte med 110 Nm) og fortsæt med den anden side.

God fornøjelse.

Senest opdateret: Lørdag, 30. marts 2013 11:25
  Du er her:   Forsidesmart fortwo 451ExteriørSænkning bag

Søg

Log ind

Hvem er online

Vi har 12 gæster og ingen medlemmer online

Sådan kommer du i gang

Ny bruger?

Er du ny bruger på smartmani.dk og vil du gerne have en konto? Du kan registre dig ved at bruge "Registrer" under loginboksen, eller du kan registrere dig ved at logge ind med din facebook-konto.

Facebook
Twitter